Datostempel

Det er blevet meget populært at vise datoen på en mere lækker måde. Som altid, startede det med blogs for et par år siden. Der er datoen jo også også en væsentlig detalje. Jeg tror, at jeg først stødte på et flot datostempel i Mandigo-temaet. Siden har det bredt sig til andet end blogs på nettet. Eksempelvis i kalendere eller hvis der er en arrangementfunktion. Som med et favicon er det et lille, nærmest ubetydeligt, grafisk element, men der kan sagtens kæles for det. Så jeg fik lyst til at rode lidt med mit datostempel. Jeg startede med at finde en side med en masse eksempler. Jeg synes, de der ligner en minikalender med en afrevet side er de fedeste, men måtte erkende at de ikke er velegnede til mit design.

Selv da jeg fravalgte de, der lignede kalendere, var der ingen, der var lige i øjet til mit design. Der var dog et link til nogle ikoner, der kunne downloades. Jeg endte med en farve, der passede nogenlunde, men farven og størrelsen skulle justeres, og så kom det til at se således ud:

dateicon
Jeg var ikke helt tilfreds. De runde kanter, som jeg selv lavede, fungerede ikke og blev for skarpe. Men jeg kunne bruge den css, der fulgte med, så jeg søgte videre og fandt dette grafik:

date
Der er en kant på og en smule graduering. Jeg kunne dog ikke helt lure om den graduerede fra nederste højre hjørne eller fra venstre mod højre, men jeg fik lavet og gradueret noget selv. Min grafik gennegik derefter disse iterationer:

dateicon_bluegradientdateicon_cyangradient_greyrimdateicon_bluegradient_greyrim

Den mørkeblå farve svarer til indlægstitlen. Den mere cyan svarer til baggrunden på siden og så ville jeg have neonfarven med, så den blev brugt som ramme. Den er med til at give det sidste touch til headeren på siden ved, farvemæssigt, at skille sig ud fra resten og bruges også til mouseover på links i designet af samme årsag.

I datostemplet gik det dog ikke. Kassen trådte for meget frem. Den mere dæmpede grå var bedre. Det skal siges, at når datoteksten kom på, så havde jeg allerede planlagt, at dagen skulle have neonfarven. Og det blev for meget også at have den som ramme på kassen. Det endte med at blive titelfarve som baggrund med graduering fra højre nederste hjørne og grå kant:

final_date
Jeg vil ikke gå ind i den css, der blev brugt, men jeg tog udgangspunkt i den, der var på førnævnte side, og rettede den til. Derudover lavede jeg en div til overskrift og dato samlet, så jeg bedre kunne styre de to elementer og holde dem adskilt fra brødteksten.

Gravatar

center_gravatarDe fleste er tilmeldt en del online-tjenester rundt på nettet og næsten alle giver mulighed for, at du kan uploade et profilbillede. Der har altid været nogle, der straks så mulighederne i sådan et billede, mens flertallet har været ligeglade eller hysterisk bange for at “vise” sig selv på nettet. Facebook har dog ændret på det. Det er faktisk forbavsende få, som ikke har et profilbillede på Facebook. Et billede af dem selv, vel at mærke. Og da Facebook har har slået alle andre af den slags tjenester med flere længder og derved sætter standarden, må man gå ud fra at profilbilleder ikke længere er så farlige.

Læs mere ...Gravatar

Filmklichéer

Når skjorten forsvinder helt, bliver helten usårlig.
Når skjorten forsvinder helt, bliver helten usårlig.

Når en filmanmelder virkelig skal føre kniven, vil han ofte påstå, at en film er fyldt med klichéer, er klichepræget eller lignende. I betydningen, at filmen er forudsigelig, kedelig og spild af tid. Men faktisk kan vi ikke undvære klichéer. De fleste historier ville falde sammen uden en vis form for forudsigelighed og her er klichéer uundværlige. Der er en vis tryghed for tilskueren i at kunne forudsige det næste, der sker. Derudover er der mange genrer der er helt afhængige af disse klichéer. Jeg kunne nævne westerns (den ensomme rytter i solnedgangen), actionfilm (eksplosioner, biljagter) og romantiske komedier (dreng møder pige, de bliver taget fra hinanden og finder hinanden igen). Udfordringen for forfatteren og instruktøren er at bruge disse klichéer på en ny måde eller sådan, at de ikke virker som klichéer.

Læs mere ...Filmklichéer

Blyanter

Min foretrukne stiftblyant og foretrukne kuglepen.
Min foretrukne stiftblyant og foretrukne kuglepen.

Jeg vil gerne slå et slag for et af verdens mest oversete skriveredskaber: blyanten. Jeg forstår ikke, hvorfor blyanten ikke længere er at finde nogen steder. Den koster næsten ingenting, ligger godt i hånden, og det du skriver, kan viskes ud igen. Det er selvfølgelig en ulempe, at den skal spidses, men så brug en stiftblyant. Jeg forstår ikke, hvorfor kuglepennen i den grad har slået blyanten af banen. Bevares, når man skal skrive under på vigtige dokumenter, så er det vigtig, at skriften er permanent, men derfor er der da ingen grund til ikke at bruge blyant til noter, kladder og andre håndskrevne ting. Fik jeg nævnt, at det skrevne kan viskes ud igen?

Læs mere ...Blyanter

Alphabeat

Jeg kunne lide Alphabeat fra første færd, da jeg så dem lukke festen med et brag ved uddelingen af Boogie Prisen i 2008. Her var et band med den rette lyd, entusiasme, performance og spilleglæde. I hvert fald efter mit hovede. Stor var min glæde, da jeg opdagede, at hele deres album var mere fra samme skuffe. Ingen tvivl om, at de kunne slå igennem på verdensplan, hvilket yderligere blev forstærket af, at de fik tildelt både priser og høje hitlisteplaceringer. Hele bandet flyttede da også til London for at arbejde på deres internationale gennembrud.

Men ak, her går det galt. I mine øjne skal der ikke ændres noget som helst ved Alphabeat. Hele pakken af band, musik, sange og deres hele ungdommelige glæde og optræden er i orden. De skulle bare eksponeres til resten af verdenen. Bevares, deres videoer kunne være bedre, men det er en del af deres charme. Musikken er god, iørefaldende og glad og har en friskhed og en sprødhed, hvor man rent faktisk kan høre, det er et band, der spiller. Det er noget jeg i den grad savner i moderne popmusik, hvor alting lyder ens, og som det er lavet den samme håndfuld personer. Det hele svæbt ind i et overproduceret fløjlstæppe af blød vellyd uden nogen kanter overhovedet.

Læs mere ...Alphabeat