Med udgangspunkt i tegneserierne og pulpmagasinerne i tredivernes USA har Michael Chabon begået værk, som godt kan falde ind i kategorien ‘Den Store Amerikanske Roman’. Han fik da også Pulitzer-prisen (fiction) for den i 2001.
Men hvad er det for en roman? Hvordan kan man skrive om tegneserier og ende med at få Pulitzer-prisen? Hvad er det, der er lykkedes så godt for Michael Chabon (som i øvrigt udtales Shea som i stadium og Bon som i Jovi). Først og fremmest skriver han blændende godt. Hver eneste linje er en fornøjelse at læse. Og så er tegneserier jo verdens bedste emne at skrive om. I hvert fald, hvis du sprøger mig.
Thomas Troelsen er ofte blevet betegnet som dansk musiks vidunderbarn. Jeg vidste, han var medstifter af orkesteret Superheroes, men havde aldrig hørt deres musik. Til Zulu Awards hørte jeg så Private med sangen My Secret Lover og både beat, lyd og performance strøg direkte ind på min musikalske hitlystavle. Jeg vidste på det tidspunkt ikke, at det var Thomas Troelsen, der var bagmanden. Siden så jeg ham som “smagsdommer” under Copenhagen Puppet Festival 2009 og fandt ud af, han havde produceret TV-2 og hjulpet dem med at genopfinde deres lyd. Ved en tilfældighed fik jeg lyst til at høre den Zulu-optræden med Private igen og fandt derved ud af, det var Thomas Troelsen nye projekt. Nu begyndte det at blive så interessant, at jeg måtte høre hele Privates album.
Som sagt, så gjort. Wow! Privates album ‘My Secret Lover’ er et mesterværk. Intet mindre. I hvert fald hvis du kan lide musik fra firserne. Utroligt som det album lyder som et mix af Prince, Erasure, Duran Duran, Living In a Box og Pet Shop Boys m.fl. Det er dog endnu mere utroligt, at Private med – tilsyneladende – lethed kan ramme lyden så præcist. Derudover er der ikke et eneste dårligt nummer på albummet. Fra åbningsnummeret We Got Some Breaking Up to Do til Fairlight’en klinger af i Stranger In The Night, bliver du svøbt ind i hit på hit, der lyder, som om de er skrevet for over 20 år siden. Det er de ikke, det er bare Private.
Sylvester Stallone er Kristus på korset og Jean Claude Van Damme er helpervers homoerotik. Det er nogle af Rikke Schubarts velunderbyggede påstande i hendes analyse af actionfilm gennem tiden. Rikke Schubart er nemlig noget så sjældent som ekspert i actionfilm og har skrevet en ph.d. om emnet. Konklusionerne fra denne har hun samlet i bogen “Med vold og magt – actionfilm fra Dirty Harry til the Matrix”.
Krudt, kugler og amerikansk populærkultur
Er actionfilm ikke bare film med biljagter, krudt, kugler og eksplosioner? Jo, det er på sin vis rigtigt, men det er også de dyreste og mest populære film, der bliver lavet og derved også indbegrebet af Hollywood og amerikansk populærkultur. Det er en tydelig genrefilm med sine egne temaer, konflikter og mytologi. Set i lys så er det faktisk underligt, der ikke er forsket mere i actionfilm. Det råder Rikke Schubart bod på og heldigvis for det. Hun er en skarp analytiker, og hun er også en fremragende formidler, og der er ingen tvivl om, hun selv holder meget af den genre, hun skriver om.
Jeg skulle med til polterabend for en kammerat og der skal man jo, vanen tro, ud og lave male bonding. Gerne noget med et islæt af sport. Sidste gang var den lersdueskydning og denne gang var det så golf. Hvis man ser bort fra mine oplevelser på minigolfbaner rundt omkring, så var det en ny oplevelse for mig.
Jeg har ofte fået at vide, at det er røvsvært at ramme den lille kugle. Og det var det. Til gengæld behøver du ikke ramme den særligt hårdt, før den flyver ret langt væk. Og den flyver rigtig, rigtig langt væk, hvis du rammer den rent. Det gjorde jeg så ikke særligt tit.
Jeg fik bekræftet, at den rigtige golftøjstil er så usmagelig, at du skal se det for at tro det. På en golfbane finder du midaldrende mænd der, uden at fortrække en mine, trasker rundt på fairway’en i forskellige nuancer af lyserødt. Jeg prøvede at være lidt med med min ternede skjorte og Fjällræv på ryggen.
Jeg interesserer mig en del for symboler, logoer og andre enkle grafiske udtryk. Og som en naturlig forlængelse af forrige indlæg tænkte jeg, at det ville være naturligt at tage fat i et lækkert stykke grafik i form af et symbol. Valget er faldet på Triquetra. Du kender nok symbolet fra serien Charmed/Heksene fra Warren Manor. Det er mest kendt som et hedensk symbol, men bruges også af den kristne kirke til at repræsentere treenigheden.