At placere Sherlock Holmes i vores nutid er jo nærmest helt vanvittigt. Sherlock Holmes skal være omgivet af gul londontåge, droscher, piberøg og være iklædt kappe, deerstalker hat og forstørrelsesglas. Hvis de ting fjernes, så fjerner man også rygraden i Conan Doyles historier om verdens største detektiv. Skulle man tro. Ikke desto mindre har BBC med serien ‘Sherlock‘ flyttet Sherlock Holmes ind i vores nutid med alt hvad det indebærer af moderne bekvemmeligheder, og det fungerer faktisk.
Star Trek er serien (både film og tv), der aldrig slutter. Heldigvis for det. I de sidste mange år har der dog været en del stardates mellem de gode Star Trek eventyr. Serien ‘Enterprise‘ var et frisk pust, da den var en prolog til den oprindelige serie. Skibet, besætningen og det var mindre sofistikeret, og var på den måde en kontrast til ‘The Next Generation‘, som var en klar opgradering af den oprindelige serie. ‘Enterprise’ blev dog aldrig den succes, som alle havde håbet på. På filmsiden er den oprindelige besætning blevet afløst af næste generation i filmen ‘Generations‘ og der er blevet lavet tre yderligere film med Picard og hans folk. Uanset om det var det ene eller andet crew, så blev filmserien nærmest kun blev holdt i live af skuespillerne, som ofte også instruerede filmene. Både team Kirk og team Picard havde nok gejsten, men tiden var løbet fra dem. Der skulle ske noget nyt.
Jeg har aldrig været specielt interesseret i at få en iPhone eller en anden smartphone, men sidste sommer (2009) kunne jeg godt se, at det begyndte at ske en ændring på markedet. HTC Magic og HTC Hero dukkede op. De brugte Googles styresystem Android, og eftersom jeg har bidt hovedet af al skam, og bruger alt, hvad Google har at tilbyde, så var det jo ekstra tillokkende. Derudover så det ud til at de nye mobiler var ved at nærme sig det, der medierne blev kaldt en “iPhone-dræber”. Altså et alternativ, der kunne måle sig med en iPhone og ikke bare var en dårlig kopi.
Wikipedia.org er den nettjeneste der vil ændre verden. Hvis man skal pege på lige netop én. Det er der flere grunde til. Den mest oplagte er jo, at Wikipedia et online-leksikon og at alle leksika er fede. Derudover er Wikipedia som leksikon et fremragende et af slagsen. Desværre er det jo ikke en garanti for at være bæredygtig på nettet. Hvis der ikke kommer penge i kassen, så må tjenesten lade livet. Måden at få penge i kassen er typisk enten via decideret betaling for tjenesten eller ved at bruge (irriterende) reklamer. Det er ikke altid vellykket.
Derfor er det glædeligt, at Wikipedia har formået at vise, hvor langt man kan komme med donationer. Helt frivillige donationer fra helt almindelige personer, som synes, at Wikipedia er værd at støtte. Det bemærkelsesværdige er, at det er mange små donationer, der driver værket, og ikke en håndfuld klækkelige firmadonationer. Donationerne til Wikipedia er typisk på et par hundrede kroner. Og det giver altså mange penge, når det lægges sammen. Wikipedia koster ca. 5 mio. $ om året at drive, og det har de, indtil videre, kunnet hente hjem med donationer.
Det jeg holder meget af ved hele den model, er tanken om at flere løfter i flok. Og det gælder hele vejen rundt for Wikipedia. Artiklerne skrives og vedligeholdes af frivillige. Driften finansieres af frivillige. Og det overordnede mål er at give det tilbage til alle helt frivilligt. Det bagvedliggende tanke er at information er en menneskeret, og derfor skal den være gratis. Og her vender vi tilbage til min påstand om, at Wikipedia vil ændre verden. Viden er magt og Wikipedia generer viden og spreder den, og derfor vil magten fordeles ud til alle. Det kan jeg godt lide, og jeg har da også doneret et bidrag til Wikipedia.
Lommer eksisterer stort set ikke i kvindetøj. Derfor har de alt i deres taske. I bunden af deres taske. Min kære kone Kristine er ingen undtagelse, og jeg var pænt træt af, at hendes mobiltelefon altid befandt sig i hendes taske. For det første, fordi hun ikke kan høre den ringer. For det andet, fordi den forlængst har slået telefonsvareren til, inden hun får den fisket frem. Meget irriterende sidst på eftermiddagen, hvor en mobiltelefon ellers kan være rigtig praktisk, når børnehentning, indkøb og andre kriser skal koordineres.
Derfor gik jeg på jagt efter en mobiltelefonsnor, så hun kunne have sin mobil om halsen. Det var ud fra devisen: hvis det fungerer for teenagepiger, så fungerer det nok også for Kristine.
Den var faktisk ikke så let at finde, da de fleste er ret grimme eller har påtrykt et eller andet firmanavn. Jeg vidste den skulle være ret neutral, hvis den skulle blive accepteret. Jeg vidste heller ikke, hvad sådan en hed, men gættede på ‘keyhanger’. Det er ikke helt forkert, men faktisk hedder sådan en en snor en ‘lanyard‘. Så lærte jeg noget nyt og Kristine bruger faktisk sin lanyard en gang imellem.
