Gravatar

De fleste er tilmeldt en del online-tjenester rundt på nettet og næsten alle giver mulighed for, at du kan uploade et profilbillede. Der har altid været nogle, der straks så mulighederne i sådan et billede, mens flertallet har været ligeglade eller hysterisk bange for at “vise” sig selv på nettet. Facebook har dog ændret på det. Det er faktisk forbavsende få, som ikke har et profilbillede på Facebook. Et billede af dem selv, vel at mærke. Og da Facebook har har slået alle andre af den slags tjenester med flere længder og derved sætter standarden, må man gå ud fra at profilbilleder ikke længere er så farlige.

Blogosfæren havde dog, vanen tro, længe før Facebook tænkt på, hvordan du kunne have dit profilbillede (eller billeder) liggende ét sted og så derfra hente dem ind i dine kommentarer på en blog. Derfra lå det lige for at bruge det i andre tjenester på nettet. Løsningen hed Gravatar. Et profilbillede hedder nemlig i computerlingo en avatar og Gravatar står for Globally Recognizable Avatar. Altså en avatar, der kan bruges overalt. Tilmeld dig med et billede (eller flere) og en mail-adresse (eller flere) og så kører det. En idé jeg kunne lide fra første færd og det samme kunne WordPress-stifter Matt Mullenwegg, så han overtog firmaet og heldigvis for det. For nok var idéen god, men servicen kørte dårligt. Den kunne slet ikke klare presset og sider, der prøvede at hente en Gravatar ind, endte med at hænge, fordi de ventede på en avatar, der aldrig dukkede op. Nu bliver tjenesten hosted af de klippestabile servere hos Automattic, og der er også fundet en bedre løsning på, hvordan man kan hente avatars i alverdens størrelser ind i diverse tjenester på nettet og mulighederne for størrelse og opløsning af billederne er hævet betydeligt.

Jeg ser et kæmpepotentiale i Gravatars, men det lader til, at jeg er den eneste (måske bortset fra Matt), for når jeg nævner mulighederne, som jeg ser dem, så møder jeg skepsis og panderynken. Mulighederne, som jeg ser dem er, at Gravatars kan hentes ind alle steder, hvor en en avatar vil være hensigtsmæssig. Første skridt er onlinetjenester, det giver sig selv, men på langt sigt vil det være både smart og hensigtsmæssigt at integrere Gravatar ind i mail-tjenester, såsom Gmail og Thunderbird (og pr. tradition væsentligt senere i Microsofts mailprogrammer), hvor adressekartoteket kikker på personernes e-mail-adresse og ser om der ikke er en Gravatar tilknyttet. Det samme gælder mobiltelefoner. Lige som en T9-ordbog er standard i alle mobiler, så kunne Gravatars være standard i adressebogen. Det samme med Instant Messaging. IM-kilenten kikker på nettet efter Gravatars i din kontaktliste og vupti, du har automatisk avatars på alle. Og du slipper for at skulle uploade en avatar i alle de tjenester, du er tilmeldt.

Eneste problem med sidstnævnte er, at du ikke aktivt har givet tilladelse til (eller måske har lyst til), at din Gravatar havner i andre personers adressekartoteker, men på den anden side har du vel tilmeldt dig, for at din Gravatar bliver brugt, og det må være en smal sag, at man under sine Gravatar-indstillinger – med tiden – selv vælger, hvor de bliver brugt.