Jeg burde næsten lave en kategori, der hedder gode eller fængende ord. Jeg elsker sådanne ord.
Du kender det godt. Et ord, der ikke er helt hverdagsagtigt, men ligger godt i munden passer, og som hånd i handske til en bestemt situation. Et sådant ord er “skybrud”. Det ser endda godt ud på skrift.
Ordet dækker, efter min bedste overbevisning, den type voldsomme byge, der kommer pludseligt og forsvinder igen lige så pludselig. En byge med kæmpe vanddråber, og du bliver pladdervåd uanset, hvor kort det varer.
Sådan et skybrud var så uheldig at opholde mig i på cykel på vej hjem fra Amager. Selvfølgelig på det stykke langs volden og over Langebro, hvor der er absolut intet læ var at finde. Jeg blev våd.
Kristine kom hjem med en ny bog til Elisabeth. Jeg kikkede lidt en ekstra gang, da jeg hørte titlen, men det lød interessant. Da jeg så læste lidt i bogen måtte jeg indrømme, at den nok vil blive et stort hit ved højtlæsninger. For, som alle ved, er alle historier om lort og prutter pr. definition rasende sjove. I hvert fald, hvis man er en mand. Tegningen på forsiden siger jo næsten alt. En sur muldvarp med en lort på hovedet på jagt efter synderen. En jagt, der bringer ham i kontakt med mange lortetyper, indtil han finder den rigtige, og gør gengæld.
Jeg kan især godt lide anmeldercitatet på forsiden:
“Fækalt og fænomenalt … aldeles pragtfuld”
– Hanne Fall Nielsen, Politiken
Øv, så døde husstandens pc. Et strømsvigt fik Windows til at gå ned. Jeg prøvede at reparere den, men inden jeg nåede rigtig i gang, ville den slet ikke tænde.
Så skiftede jeg strømforsyningen, hvilket gjorde, at det begyndte at ryge fra bundkortet. Det afgjorde sagen. Den er nu erklæret officielt helt død. Ergo skal vi have en ny desktop, så hvis nogen har idéer til, hvad jeg skal købe, så lytter jeg gerne. Jeg følger ikke med i udviklingen og køber kun pc hvert fjerde år eller noget i den stil.
Det skal være en ganske almindelig kontor-pc, og den skal ikke bruges til spil. Allerhøjst til billedbehandling. Ja, og så skal der være to GB ram i den. Jeg er dog alligevel helt blank mht., hvor jeg skal købe den, og hvad jeg skal købe. Hovedsagen er, at den er stabil, og der er plads til en ekstra harddisk eller to, og at den er lydløs.
Du skal ikke bevæge dig særligt meget ned i podcastingverdenen, før programmet Audacity dukker op. Der er bare nogen programmer, som rammer et bestemt behov og ender med at være det, som alle bruger. Jeg tror f.eks., at de fleste af verdens hjemmebrændte cd’er bliver brændt på Nero. Og når der skal podcastes, så er det Audacity, man bruger.
Nu har jeg kikket lidt på Audacity, og jeg forstår hvorfor alt med podcasting peger den vej. Det er et udmærket program, der kan, det det skal, og er nemt at bruge. Lydredigeringsprogrammer, samt tegneprogrammer er ellers min akilleshæl. De adskiller sig væsentligt fra andre programmer og læringskurven er ret stejl, hvorfor jeg aldrig er blevet særligt fortrolig med dem. Heldigvis er Audacity simpelt og effektivt. Og heldigvis har Jason Van Orden lavet en glimrende tutorial-side med lækre flashvideoer, hvor han gennemgår Audacity udførligt. Jeg har normalt ikke tålmodighed til at se flashvideoer igennem, men denne gang gjorde jeg.
Nu er jeg næsten klar til min første podcast. Jeg regner med, den vil handle om historien bag mit lille websted her.
Så fik jeg den rare besked hjemmefra. Der er kommet en pakke. Min nye Samson Q1U USB-mikrofon – idéel til podcasting. Ikke siden Steen gik og ventede på sin propelhat, har nogen været mere spændte end mig.
Den lange ventetid er, til dels, min egne skyld. Jeg ville selvfølgelig have den røvbilligt. Kikkede derfor på underlige musikudstyrbutikker. Bestilte én fra Thomann i Tyskland og efter fjorten dage spurgte jeg, hvor den blev af. Den var blevet blevet sendt tilbage, sagde de. Ikke af mig, jeg havde ikke hørt en lyd. Så ville de have penge, men jeg havde – lettere paranoid – valgt at betale pr. efterkrav. Det irriterede mig at de så ville have penge. Deres online shoppingsystem virkede for utjekket.
Så ledte jeg på amerikanske sider, og der var mikrofonen enten “Out of stock” eller også solgte de ikke til udenfor USA. Til sidst købte jeg den i Danmark, med Dankort (det er jo altid dejligt betryggende), hos musikhuset Alfred Christensen. Måske et par hundrede kroner dyrere, men med forsendelse og evt. ekstra skat eller moms, så går det nok lige op.
Mikrofonen er toplækker. Den udstråler den rigtige prof-kvalitet, er dejlig tung og ligger godt i hånden. Som et ekstra plus er det kabel, der følger med, rigtig langt. Dejligt, særligt hvis jeg skulle få lyst til at lege Joey Tempest eller lign. og bruge store armbevægelser. Der medfølger også en trefod og en lille pung. Gennemførte ekstra detaljer, der ikke betyder noget som sådan, men understreger, at der er lidt klasse over tingene.
Næste skridt bliver at få produceret nogle podcasts, og til det findes der, selvfølgelig, nogle blærede plugins til WordPress som jeg, dirrende af forventning, vil kaste mig over.
Jeg burde næsten lave en kategori, der hedder gode eller fængende ord. Jeg elsker sådanne ord.
Du skal ikke bevæge dig særligt meget ned i podcastingverdenen, før programmet 