Links

Da World Wide Web blev opfundet var bagtanken, at forskellige dokumenter hvorsomhelst kunne linke på kryds og tværs af hinanden. Hyperlinks eller bare links er altså en fundamental bestanddel af World Wide Web. Alligevel synes jeg, at måden links bruges på efterhånden er uhensigtsmæssig og fjerner sig mere og mere fra den oprindelige idé. Oprindeligt var det tænkt på den måde, at du havde et stykke tekst. Visse nøgleord i den tekst linkede til andre tekster, der handlede om det samme eller gav en yderligere forklaring til eksempelvis et begreb, der blev brugt. Man ser meget sjældent links brugt på den måde. Internettet er i stedet og hovedsagligt blevet bygget op af en masse websteder, der bruger links internt. Selvfølgelig i form af en menustruktur, der deler indholdet op i nogle hensigtsmæssige områder. Men derudover er er der hovedsagligt links til andre sider på det samme websted. Det bliver endda ikke brugt særligt meget eller konsekvent. Og måden det bliver gjort på er med et links nederst, i siden eller med verdens mest brugte og samtidig mest åndsvage og intetsigende link “Klik her”.

Læs mere ...Links

Tristan Gazel

Tristan med sut

Ja, det hedder jeg, altså. Det besluttede min far i 1995. Det siger han i hvert fald. Under alle omstændigheder er jeg en rigtig sød dreng. Jeg blev født på Hvidovre Hospital den 17. april kl. 13:25, hvor jeg vejede 3750 gr og var 51 cm lang. Jeg har vist taget lidt på allerede. Men bortset fra det, er jeg helt perfekt. Jeg synes også, jeg er en ret flot fyr med mørkt hår og seje bakkenbarter. Min far siger, jeg ligner en eskimo (meget morsomt).

Læs mere ...Tristan Gazel

Monkey on my back

Det er ikke meget tid jeg har til gør-det-selv-arbejde, så det bliver til en time her og en time der, når ser mit snit til det. Jeg troede lige jeg havde pacificeret Elisabeth med en tegnefilm indtil …

Elisabeth hjælper med at male

Billedet har afstedkommet flere gode forslag. Min chef mener, at det var Elisabeth, der skulle male. Det er jo det man har børn til, var hans ræsonnement, og han har jo, trods alt, tre af slagsen. Min kollega Maria Suh, der lige er flyttet ind i en ny lejlighed, foreslog, at jeg kom ud til hende og malede med hende på ryggen. Jeg sagde pænt “nej, tak”, men et friskt forslag var det da.