Ferie

Endelig ferie. Fuldt fortjent, hvis jeg selv skal sige det. Hele seks uger i rap. I modsætning til alle andre (eller sådan føles det), så skal jeg ikke ud at rejse eller noget i den stil. Heller ikke i år. Det har jeg det dog fint med, for bare det at kunne kaste sig over det man har lyst til, når man har lyst til det er det rene svir for mig. Sådan er det bestemt ikke til daglig.

Læs mere ...Ferie

En lille ny gazelle

Den lille Alma

Eller rettere en Alma Skjødt Gazel. Ja, så fik min bror en datter mere. Piger, piger, piger og atter flere piger. Min bror har en datter i forvejen. Jeg har en datter og vores halvsøster i Florida har en datter og to jeg kender har lige født en datter. Piger over hele linjen. Jeg synes det ville være i orden, at jeg tillader mig at håbe på en dreng, hvis min viv Kristine og jeg får et barn mere.

Onkel mig og den lille Alma

Onkel håndterer den lille baby som en vaskeægte professionel. Ingen rysten på hånden dér, selvom hun kun er 1½ dag gammel.

Syg igen, igen

Ja, det kræver sin mand at have en et-årig i vuggestue. Vuggestue er faktisk ikke den rigtige betegnelse, det burde hedde “smittereden” – you want it we got it! Jeg plejer ellers at gå ram forbi, men ikke denne gang. En form for forgiftning eller virus sendte mig til tælling. En hel dags søvn hjalp dog. Dagen før havde moderen det samme og i dag er det min bror, der ligger. Til gengæld har min datter det fint.

Min nye weblog

Nu har jeg barslet med en personlig hjemmeside i ti år, så det var på tide jeg fik den lavet. Hvorfor har det taget ti år? Tjah, når jeg laver web for alle mulige andre, så får jeg lige som dækket mit behov for at rode med HTML. Men skal det være slut. Fra nu af er jeg en happy blogger på mit eget websted.