Da World Wide Web blev opfundet var bagtanken, at forskellige dokumenter hvorsomhelst kunne linke på kryds og tværs af hinanden. Hyperlinks eller bare links er altså en fundamental bestanddel af World Wide Web. Alligevel synes jeg, at måden links bruges på efterhånden er uhensigtsmæssig og fjerner sig mere og mere fra den oprindelige idé. Oprindeligt var det tænkt på den måde, at du havde et stykke tekst. Visse nøgleord i den tekst linkede til andre tekster, der handlede om det samme eller gav en yderligere forklaring til eksempelvis et begreb, der blev brugt. Man ser meget sjældent links brugt på den måde. Internettet er i stedet og hovedsagligt blevet bygget op af en masse websteder, der bruger links internt. Selvfølgelig i form af en menustruktur, der deler indholdet op i nogle hensigtsmæssige områder. Men derudover er er der hovedsagligt links til andre sider på det samme websted. Det bliver endda ikke brugt særligt meget eller konsekvent. Og måden det bliver gjort på er med et links nederst, i siden eller med verdens mest brugte og samtidig mest åndsvage og intetsigende link “Klik her”.
Hvordan burde det så være? Det burde være som f.eks. på Wikipedia. Det er selvfølgelig et leksikalsk opslagsværk, kunne man sige, så naturligvis er bruges links i stor stil, men hvorfor er det ikke sådan alle steder? Tag en ganske almindelig onlineavis, såsom Politiken eller Ekstra Bladet. I det første afsnit af en hvilken som helst artikel er mindst tre eller fire links, der kunne laves. Der bliver nævnt en person eller en organisation og der kan garanteret linkes. Personen har måske et personligt websted eller der er nogle biografiske oplysninger et sted og det samme for organisationen. Derudover tager mange artikler udgangspunkt i en anden artikel, som der burde linkes til.
Der er selvfølgelig ofte en liste med relavante links tilknyttet artiklen, men det er til andre artikler fra det samme websted og hvorfor ikke putte linkene ind i teksten, så det optræder i den rette kontekst, og der hvor brugerens opmærksomhed er?
Jeg kan kun gisne om, hvorfor links bliver brugt på den måde. Det er måske for besværligt at sætte links i teksten eller de skæmmer artiklen æstetisk. Det kan der være noget om, men til gengæld bliver artiklerne mere brugervenlige og links kan laves meget diskret. Når det er sagt, så arbejder jeg selv som webredaktør og det er ektraarbejde at lave links, når man sidder tilretter og uploader en tekst. Så synderen er måske i sidste ende det cms, der bliver brugt. Det er for bøvlet at lave links. Her kunne man for en gangs skyld godt savne at systemerne er mere intelligente og automatisk foreslår links enten efter eller mens en tekst bliver skrevet.
Men dybest set tror jeg det handler om, at vi stadig har en tendens til bare føre trykte medier over til nettet. Tager teksten og strukturer den på samme måde bare online i stedet og glemmer, at nettet giver nogle andre muligheder for, i det mindste, at teksten kan linkes på kryds og tværs af sig selv og f.eks. afsnittende kan tag‘es, hvilket gør at brugeren gå til teksten på mange andre måder. Den kan listes, sorteres, skimmes som brugeren selv lyster. Fremfor den mere linære måde, man kender på tryk. Og så skal teksten jo selvfølgelig linke ud til resten af verden, så meget som muligt. Og der støder man nok på den gamle frygt for, at man ikke vil risikere at sende brugeren væk fra sin side. Det er der en fare for, men du holder faktisk – som altid – kun på brugeren, hvis dit indhold er interessant.
Det er i mine øjne derfor blogosfæren rykker og de almindelige webportaler ikke gør. De almindelige webportaler koncentrerer sig om at præsentere sit eget indhold på en bestemt måde, mens blogsystemer i hele sin opbygning lægger op til at kommunikere udadtil. Enten i form af links til andre eller ved kommentarmuligheder, foruden mere tekniske ting, såsom trackback og pingbacks, der gør at man kan følge med i, hvornår andre linker til ens eget websted. Andre systemer tager nogle af disse muligheder til sig, men de er altid mange skridt bagud i mine øjne og implementerer det halvhjertet og uden at have forståelse for essensen i mulighederne.