Lommer eksisterer stort set ikke i kvindetøj. Derfor har de alt i deres taske. I bunden af deres taske. Min kære kone Kristine er ingen undtagelse, og jeg var pænt træt af, at hendes mobiltelefon altid befandt sig i hendes taske. For det første, fordi hun ikke kan høre den ringer. For det andet, fordi den forlængst har slået telefonsvareren til, inden hun får den fisket frem. Meget irriterende sidst på eftermiddagen, hvor en mobiltelefon ellers kan være rigtig praktisk, når børnehentning, indkøb og andre kriser skal koordineres.
Derfor gik jeg på jagt efter en mobiltelefonsnor, så hun kunne have sin mobil om halsen. Det var ud fra devisen: hvis det fungerer for teenagepiger, så fungerer det nok også for Kristine.
Den var faktisk ikke så let at finde, da de fleste er ret grimme eller har påtrykt et eller andet firmanavn. Jeg vidste den skulle være ret neutral, hvis den skulle blive accepteret. Jeg vidste heller ikke, hvad sådan en hed, men gættede på ‘keyhanger’. Det er ikke helt forkert, men faktisk hedder sådan en en snor en ‘lanyard‘. Så lærte jeg noget nyt og Kristine bruger faktisk sin lanyard en gang imellem.
Jeg skulle med til polterabend for en kammerat og der skal man jo, vanen tro, ud og lave male bonding. Gerne noget med et islæt af sport. Sidste gang var den lersdueskydning og denne gang var det så golf. Hvis man ser bort fra mine oplevelser på minigolfbaner rundt omkring, så var det en ny oplevelse for mig.
Jeg har ofte fået at vide, at det er røvsvært at ramme den lille kugle. Og det var det. Til gengæld behøver du ikke ramme den særligt hårdt, før den flyver ret langt væk. Og den flyver rigtig, rigtig langt væk, hvis du rammer den rent. Det gjorde jeg så ikke særligt tit.
Jeg fik bekræftet, at den rigtige golftøjstil er så usmagelig, at du skal se det for at tro det. På en golfbane finder du midaldrende mænd der, uden at fortrække en mine, trasker rundt på fairway’en i forskellige nuancer af lyserødt. Jeg prøvede at være lidt med med min ternede skjorte og Fjällræv på ryggen.
Jeg interesserer mig en del for symboler, logoer og andre enkle grafiske udtryk. Og som en naturlig forlængelse af forrige indlæg tænkte jeg, at det ville være naturligt at tage fat i et lækkert stykke grafik i form af et symbol. Valget er faldet på Triquetra. Du kender nok symbolet fra serien Charmed/Heksene fra Warren Manor. Det er mest kendt som et hedensk symbol, men bruges også af den kristne kirke til at repræsentere treenigheden.
Det er blevet meget populært at vise datoen på en mere lækker måde. Som altid, startede det med blogs for et par år siden. Der er datoen jo også også en væsentlig detalje. Jeg tror, at jeg først stødte på et flot datostempel i Mandigo-temaet. Siden har det bredt sig til andet end blogs på nettet. Eksempelvis i kalendere eller hvis der er en arrangementfunktion. Som med et favicon er det et lille, nærmest ubetydeligt, grafisk element, men der kan sagtens kæles for det. Så jeg fik lyst til at rode lidt med mit datostempel. Jeg startede med at finde en side med en masse eksempler. Jeg synes, de der ligner en minikalender med en afrevet side er de fedeste, men måtte erkende at de ikke er velegnede til mit design.
Selv da jeg fravalgte de, der lignede kalendere, var der ingen, der var lige i øjet til mit design. Der var dog et link til nogle ikoner, der kunne downloades. Jeg endte med en farve, der passede nogenlunde, men farven og størrelsen skulle justeres, og så kom det til at se således ud:
Jeg var ikke helt tilfreds. De runde kanter, som jeg selv lavede, fungerede ikke og blev for skarpe. Men jeg kunne bruge den css, der fulgte med, så jeg søgte videre og fandt dette grafik:
Der er en kant på og en smule graduering. Jeg kunne dog ikke helt lure om den graduerede fra nederste højre hjørne eller fra venstre mod højre, men jeg fik lavet og gradueret noget selv. Min grafik gennegik derefter disse iterationer:
Den mørkeblå farve svarer til indlægstitlen. Den mere cyan svarer til baggrunden på siden og så ville jeg have neonfarven med, så den blev brugt som ramme. Den er med til at give det sidste touch til headeren på siden ved, farvemæssigt, at skille sig ud fra resten og bruges også til mouseover på links i designet af samme årsag.
I datostemplet gik det dog ikke. Kassen trådte for meget frem. Den mere dæmpede grå var bedre. Det skal siges, at når datoteksten kom på, så havde jeg allerede planlagt, at dagen skulle have neonfarven. Og det blev for meget også at have den som ramme på kassen. Det endte med at blive titelfarve som baggrund med graduering fra højre nederste hjørne og grå kant:
Jeg vil ikke gå ind i den css, der blev brugt, men jeg tog udgangspunkt i den, der var på førnævnte side, og rettede den til. Derudover lavede jeg en div til overskrift og dato samlet, så jeg bedre kunne styre de to elementer og holde dem adskilt fra brødteksten.
Min foretrukne stiftblyant og foretrukne kuglepen.
Jeg vil gerne slå et slag for et af verdens mest oversete skriveredskaber: blyanten. Jeg forstår ikke, hvorfor blyanten ikke længere er at finde nogen steder. Den koster næsten ingenting, ligger godt i hånden, og det du skriver, kan viskes ud igen. Det er selvfølgelig en ulempe, at den skal spidses, men så brug en stiftblyant. Jeg forstår ikke, hvorfor kuglepennen i den grad har slået blyanten af banen. Bevares, når man skal skrive under på vigtige dokumenter, så er det vigtig, at skriften er permanent, men derfor er der da ingen grund til ikke at bruge blyant til noter, kladder og andre håndskrevne ting. Fik jeg nævnt, at det skrevne kan viskes ud igen?
