The Prestige – Are you watching closely?

The Prestige

Every great magic trick consists of three acts. The first act is called “The Pledge”; The magician shows you something ordinary, but of course… it probably isn’t. The second act is called “The Turn”; The magician makes his ordinary some thing do something extraordinary. Now if you’re looking for the secret… you won’t find it, that’s why there’s a third act called, “The Prestige”; this is the part with the twists and turns, where lives hang in the balance, and you see something shocking you’ve never seen before.

Ovenstående bliver udtalt af Cutter. Han er, hvad der i magikerkredse kaldes, en Ingénieur. Han udtænker og konstruerer tricks til magikere. I citatet forklarer han, hvad der får en illusion til at virke og hvorfor. Samtidig antyder han, at det ikke er uden grund at tredje akt, kaldes the prestige. The prestige er illusionens højdepunkt og her hvor magikeren stråler og høster publikums hyldest over sine evner. Noget der har stor betydning for historien i filmen.

De to spirende magikere, Angier og Borden, starter med Cutter som hjælper og Angiers kone, som assistent. De laver et klassisk nummer, hvor Angiers kone skal bryde ud af en vandtank. Ved et uheld (måske) bliver hun bundet forkert og drukner. Angier giver Borden skylden og de er fra da af både fjender og rivaler. De prøver både at gennemskue og obstruere hinandens numre, hvilket bestemt ikke er ufarligt, da mange af numrene benytter sig af både livsfarlig mekanik og faldlemme. Det lykkes dog borden at få overtaget, da han opfinder illusionen “Den transportable mand”. Og tricket er imponerende. Borden går gennem en dør i den ene ende af scenen og kommer næsten samtidig ud af en anden dør i den anden side af scenen. For at det ikke skal være løgn sender han først en hoppebold hen over scenen, som han selv kommer ud i den anden ende og griber.

Dette trick rider Angier som en mare. Han laver en efterligning med en dublet, men dubletten må nødvendigvis være den, der kommer frem tilsidst og høster hæderen for the prestige. Det er ikke godtnok for Angier. Han tvinger Borden til at afsløre hemmeligheden og Bordens svar er Tesla. Angier kontakter derfor elektroingenøren Nikola Tesla, der udvikler et elektrisk apparat til ham, der synes at gøre tricket muligt. Mere skal ikke afsløres her, men gåden om apparatet og den transportable mand bliver først afsløret til sidst.

Jackman og Bale er begge magiske i deres præstationer. Og begge har spændvidden til at kunne have spillet hinandens roller, hvis det er. Michael Caine bliver man bare aldrig træt af. Og som andre af de gamle drenge er han næsten bedre efter at have rundet de 60 og giver den vigtige birolle den rette substans. Scarlett Johansen bør nævnes, men Rebecca Hall er mere udfordret som Bordens kone og klarer det fint.

Film er en illusion og en film, der handler om illusioner, er en film, der mere en vanligt prøver at narre og forføre publikum. Det er lykkedes til fulde med the Prestige. Christopher Nolan strøer bevidst spor og tvetydigheder ud gennem hele filmen. Det ved man bagefter. Alene af den grund får man lyst til at se filmen igen med filmens undertitel i baghovedet: are you watching closely?

Superman Returns

Superman Returns var ok, men visse ting var mindre heldige.

Lois Lane, Jimmy Olsen og Perry White var slet og ret elendigt castet. Skuespillerne gjorde det dog fint – undtagen Kate Bosworth. Hendes Lois Lane falder helt ved siden af. Hun spiller betuttet eller fornærmet det meste af tiden, når hun skulle være hektisk, febrilsk og kolerisk. Selvfølgelig er hun blevet mor osv., men det burde ikke ændre hendes personlighed. Margot Kidder ramte i højere grad Lois Lane lige på sømmet. Og så har jeg svært ved at se Lois Lane med brune slangekrøller i stedet for sort pagehår.

Lex Luthor

Spacey som Luthor var fin nok. Særligt den første scene var lige i øjet. Til gengæld synes jeg, at hans master plan var temmelig søgt. Den falder i tråd med hans kærlighed for jord, men hvad fordelen skulle være med den mareridtsklippe, han skaber, har jeg svært ved at se. Selvom det er psykopatiske Luthor virker det bare åndsvagt og ikke særligt udspekuleret.

Ikke Superman nok

Derudover er jeg meget skuffet over effekterne. Supermans flyvning er blevet mere naturlig, særligt når han svæver oprejst. Men når nu de vilde ting fra tegneserierne kan laves på film, så ærgrer det mig, de ikke laver det. Bevares han holder et fly i snuden og løfter diverse ting og han er mindre fedtet med sit varmesyn og røntgensyn. Men hvorfor flyver han bare ned i jorden, når han skal løfte klippen ud i rummet. Det er jo nærmest 1978 måden at gøre det på. CGI-folkene skulle da lave en scene, hvor Superman leger menneskeligt bor og borer krystalklippen fri fra jordskorpen.

Han skulle måske ikke ligefrem sy en flænge i jorden sammen med en stor nål og nogle telefonkabler … og dog hvorfor ikke egentlig? Det er jo Superman!

Brandon Routh falder igennem

Jeg savnede også lidt flere smil fra Brandon Routh. Han var lidt for meget træmand. Christopher Reeves Superman-smil og sjove kommentarer var nok smule cheasy, men de fungerede, og så kunne Reeve også se rigtig godt gammeldags sur ud. I ved Steven Seagal på en god dag. Noget Brandon Routh burde have været, da han blev reddet og fik sine kræfter igen i flyet. Jeg mener, manden har lige fået regulære tæsk. I stedet står han stiv som en støtte og siger, han bliver NØDT til at flyve tilbage. Gu’ skal han da tilbage – for at uddele bøllebank til Luthor og hans slæng.

Til gengæld er scenen, hvor han flyver op gennem skyerne og bader i solens lys for at få kræfterne tilbage hele filmen værd. Det gav simpelthen et sug i maven og er en cadeau til en lignende scene fra Dark Knight Returns.

For langtrukken

Overordnet synes jeg også filmen manglede fremdrift. Eller momentum som man siger i filmsprog. Der var simpelthen for mange døde passager. De var nok vigtige for figurerne, men stadig for lange. Det tager jeg måske i mig efter andet gennemsyn, men det var mit førstehåndsindtryk. Kun James Cameron kan skabe momentum nok til en action film på over to timer. Sikkert fordi han tager tre timer og koger ned til 2 timer og et kvarter. Singer burde have gjort det samme og landet på 2 timer. Det samme burde Gore Verbinsky have gjort med begge sine Piratfilm i øvrigt. De kan s’gu altid lave en extended version til dvd-markedet.

Men på trods af risene var det dejligt at se Superman flyve igen, og man kan
håbe på, at der kommer endnu flere superting i efterfølgeren.

Brokeback Mountain

brokeback_mountain

Så fik jeg set den meget omdiskuterede Brokeback Mountain. Og jeg må tilslutte mig jubelkoret. Et eksempel på hvordan en lille, næsten uinteressant, historie kan gøre et stort indtryk. Der bliver simpelthen sagt så meget i hver eneste frame i filmen og hvor er den egentlig trist, jo mere man tænker over den. Jeg har i hvert fald tænkt meget over den.

Læs mere ...Brokeback Mountain

Walk the Line

Filmen om Johnny Cash’ liv. Som de fleste andre biografiske film følger man John Cash fra hans hårde barndom til han ender som stjerne. Af én eller anden grund har hovedpersonerne i den slags film altid en hård barndom. Under alle omstændigheder mister Cash sin bror tidligt i en ulykke og hans fordrukne far er ikke sen til at give unge John skylden. En skyld som John påtager sig resten af livet.

Læs mere ...Walk the Line

Da Vinci mysteriet II

Så fik jeg set den. Jeg synes, den var udmærket, men forstår kritikken. Den var lang og jeg synes Tom Hanks enten var malplaceret eller spillede rollen som om han var malplaceret eller stod og betragtede det hele udefra. Jeg savnede lidt engagement fra hans side. At han brændte for det han havde forstand på. Han var alt for nøgtern, selv når han stod anklaget for mord. Audrey Tautou var til gengæld god. Bedste skuespil stod Paul Betthany dog for. Med rollen som Silas havde han ikke meget at arbejde med, men hans intensitet brændte igennem i de scener han var med i.

Alt i alt er jeg ikke skuffet over filmen. Louvre tog sig godt ud og jeg vil ikke kritisere en film for at følge bogen for slavisk. Det savner man, trods alt, i så mange andre film.