Jeg er stor fan af James Cameron og Josh Whedon og når jeg tænker over det, så har de lidt de samme kvaliteter og som kunstnere mange sammenfald. For at tage det vigtigste først. De kan begge skrive et godt manuskript. Cameron har skrevet Terminator I og II, Aliens, Abyss, Titanic med mere. Whedon har skrevet tv-serierne Buffy, Angel og Firefly, men har faktisk også skrevet manuskriptet til film, såsom Toy Story, Titan AE og Alien Resurrection.
De er også begge fremragende til at skrive dialog og det både er svært og essentielt. Halvdårlig eller unaturlig dialog kan dræbe selv det bedste manuskript.
Manuskripterne de lægger navn til siger næsten alt og den skarpe iagttager vil også se, at de har en forkærlighed for science fiction. Det er nærmest rygraden i deres karrierer. En genre der ellers har trange kår i filmverdenen. Hvilket skyldes, at det ikke just er de stærkeste penne i Hollywood, der skriver manuskripterne. Bevares der produceres masser af den slags, men få løfter sig op over popcorn-niveau’et og bliver klassikere.
En væsentlig del af en godt manuskript er nogle gode figurer. Og der har både Whedon og Cameron en forkærlighed for stærke kvinder. Cameron har Ripley, Sarah Connor og Lindsey i the Abyss og egentlig også Rose i Titanic. Whedon har Buffy, River Tam fra Firefly og faktisk også Ripley. En lille forskel er at Camerons kvinder er modne, mens Whedon har en forkærlighed for teenage-kvinder med stærke kræfter eller overnaturlige evner. Ikke overraskende er de begge stærke feminister.
En anden lighed er, at staten, eller autoriteterne (typisk repræsenteret ved militæret) gerne er skurken eller i hvert fald den bagvedliggende skurk i deres historier. The Alliance i Firefly og Skynet i Terminator-historierne eller marinesoldaterne i the Abyss er eksempler.
Begge har haft fingrene i tegneseriemediet. Whedon har forfattet flere tegneserier og Kitty Pryde fra X-men er rollemodellen for alle hans heltinder. Cameron har skrevet det oprindelig manuskript til Spider-Man-filmen. Filmen kunne først laves ordentligt ca. ti år senere og det blev et andet manuskript, der blev brugt (Cameron blev i hvert fald ikke krediteret) og det blev Sam Raimi, der kom til at lave filmen.
Cameron har ofte brugt temaet menneske/maskine og gør det også i sin næste film Avatar. Samtidig er Whedon tæt på at lancere sin nye serie DollHouse, der handler om mennesker, der får renset deres sind for derefter at få det fyldt det op igen med den information og de evner de skal bruge, når de sendes ud som agenter.
Lighederne mellem Cameron og Whedon er måske lidt søgte, men det er i hvert fald to auteurs, hvis produktioner jeg vil holde et mere end vågent øje med.
Stor respekt for Cameron! Jeg elsker simpelthen de klassiskere du nævner. Får helt lyst til at finde DVD’erne frem og sætte én af dem på som afslutning på weekenden. :-)
Mange hilsner Peter