Jeg er helt enig i Seth Godins indlæg. Ofte er det de små ting, der opbygger tillid, men det er så sandelig også de små ting, der skaber mistillid. Og når talen falder på tid, så kan du se på tiden som en vare. Du gør krav på en anden persons tid eller en person kræver din tid. Der skal være respekt begge veje.
Der er masser af eksempler at tage af. En klassiker er håndværkere, der altid kommer inden 12 mellem 12 og 16 eller noget tilsvarende. Det er måske svært at planlægge mere præcist, men hvorfor skal jeg sidde på standby en hel formiddag eller eftermiddag? Et andet eksempel er møder. Er der nogensinde møder, der starter til tiden? Særligt i arbejdssammenhænd, synes jeg at møder har en tendens til at starte, når alle er mødt op, hvilket er et kvarter til en halv time forsinket. Undskyldningen er ofte, at “alle har så travlt”, men det kunne jo skyldes at møder konsekvent starter og slutter for sent. Dårlig planlægning eller manglende respekt for planlægningen.
Den omvendte situation er lige så belastende. Taxaer der kommer 10 minutter for tidligt. Når jeg skal ud af døren med to småbørn, min kone og de ubeskrivlige mængder af nødvendigheder, man skal have med bare for at foretage et høflighedsvisit, så er jeg klar til at gå ud af døren til tiden. Og ikke et minut før. Jeg sidder i hvert fald ikke og venter ti minutter inden den tid taxaen er bestilt til.
Jeg har selv en rem af huden, men prøver at undgå at spilde andres tid, hvis jeg kan undgå det. I mine unge dage havde jeg en tendes til altid at komme dryssene mindst et kvarter forsinket, når jeg skulle mødes med nogen. En meget dårlig vane, og der var egentlig ingen grund til ikke at være der til tiden. Det prøver jeg at undgå. Det kan jo smutte nogen gange, men tingene glider faktisk lettere, når alle man skal mødes med faktisk dukker op samtidig til den tid, der er aftalt.