Empire Strikes Back – moderne forfilm

Verden flytter sig og nye muligheder opstår, og måden du sælger en vare på flytter sig ligeledes. Et eksempel er forfilm. Førhen var de mere lige på og larmende og hårdt klippet. De skulle vise så meget forskelligt fra filmen på så kort tid som muligt. Og kommentarstemmen var glad, dåseagtig og den var også larmende.

Moderne forfilm er mere stemningsfyldte og tematiske og indledes gerne “In a world/town/time/age/dungeon…”. Derfor er det sjovt, når en fan laver en ny udgave af forfilmen til “Empire Strikes Back”. Den oprindelige er, som de var dengang. En masse klip fra filmen, hvor figurerne præsenteres på heltemåden, og der er også plads til et par nye figurer, så det hele bliver lidt mere spændende.

Den nye version kredsen mere om figuren Luke og hans skæbne. Kejseren og Darth Vader har planer med ham, og bruger hans venner til at lokke ham i fordærv. Alene dér bliver fokus meget mere personligt og alvorligt. Til gengæld kan du, med rette, kristisere den moderne forfilm for at afsløre for meget af handlingen og for mange overraskelser. Og det er også meget typisk for moderne forfilm. Der er for lidt overladt til fantasien – eller tilfældighederne. Der skal jo sælges billetter.

Empire Strikes Back – moderne fanforfilm

Empire Strikes Back – oprindelige forfilm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.