Hvorfor Mr. Data irriterer mig

Da Star Trek blev genoplivet med serien The Next Generation, fik skaberne den idé at introducere en ny type figur, som der ikke har været i Star Trek før – robotten Mr. Data. De kaldte ham godtnok en android, men jeg foretrækker betegnelsen robot. Den dækker alt, lige fra de meget mekaniske støvsugermodeller til superavancerede menneskeligende typer. En android (humanoid) er dog en populær betegnelse for menneskeligende robotter, så det er ikke helt ved siden af at kalde Mr. Data det.

Til gengæld er der så mange andre aspekter ved Mr. Data, der er ikke er ordentligt gennemtænkt. Hvis man har læst bare en smule af den fiktion, der er skrevet om robotter, så ved man, at Mr. Data rammer noget ved siden af. Den robotfiktion jeg selv kender bedst er Isaac Asimovs, og han er vel også robotternes grand old man, så han er nok ikke den dårligste reference. Derudover bliver der henvist til robotikkens tre love i serien, samt flere gange sagt at Mr. Data har en positronic brain. Begge dele er opfundet af Asimov.

Navnet
For det første er der Mr. Data’s navn. Man kalder ikke en robot for Mr. Data. Det kan man, for sjov, kalde en lommecomputer eller noget tilsvarende. Ikke en robot. Og da slet ikke en humanoid robot. Når man laver en humanoid robot tilstræber man, at den ligner og opfører sig så meget som et menneske som overhovedet muligt. Det vil sige, at robotten også får personlighed og identitet. Hvis ikke, er robotten jo bare en avanceret dukke. Og derfor skal en sådan robot selvfølgelig have et helt almindeligt navn og ikke noget, der lyder som en lommeregner og tydeligt indikerer, at det virkelig er en robot. Alle Asimovs robotter (de mest avancerede i hvert fald) har navne. De har så titlen R. (står for robot) foran deres navn og denne bruges kun ved præsentationer. Asimovs to mest populære robotter hedder R. Daneel Olivaw og R. Giskard Reventlow. Daneel er gennemført humanoid og svær at skelne fra et menneske, mens Giskard ligner en robot, og der er ikke gjort noget for at skjule hans mekaniske dele.

Mr. Datas udseende
Mr. Data ligner et menneske, bortset fra hans underlige øjne og sølvagtige hud. Hvad skal det til for? Det er en ultraavanceret robot, og så kan de ikke efterligne menneskelig hud eller menneskelige øjne? Hvis man har udviklet den teknologiske formåen, der skal til for at skabe en robots hjerne, så burde det være en smal sag at få robotten til at ligne et menneske. Det er jo bare ren overflade og noget, der kan lade sig gøre med den teknologi, vi besidder i dag. Alligevel har Mr. Data altså en menneskelig krop (og hjerne), men en alt andet end menneskelig tekstur. Igen kunne skaberne af The Next Generation lære noget (mere) af Asimov. Asimov ville aldrig lade en humanoid robot være næsten menneskelig af udseende. Det ville enten eller, alt efter hvad formålet med figuren skulle være. I The Next Generation er tydeligt, at Mr. Data er en officer på linje med de andre og skal behandles således. Han burde derfor ikke være til at skelne fra Picard eller Riker for et uindviet publikum.

Det handler om væremåde
Men hvordan tydeliggører man så, at Mr. Data er en robot? Asimovs robot, Daneel Olivaw, der jo ligner et menneske til forveksling, afslører sig selv som en robot på en meget mere indirekte måde. Hans måde at gebærde sig på er tydeligvis ikke-menneskelig. Det samme er Mr. Data’s opførsel på sin vis også, hvorfor det er tåbeligt at skaberne af The Next Generation har gjort ham så tydeligt robotagtig. Der ville være mere fornuft, og mening, i at Mr. Data’s forskellighed fra de andre kom frem på en mere subtil måde, og at figuren afslørede sine robotsider over tid i bestemte situationer eller lignende. Noget der faktisk er plads til i en serie. Der er ingen grund til, han har det aparte udseende. Hans opførsel ville gøre ham atypisk og interessant af sig selv, hvis forfatterne ellers er opmærksomme på det.

Måden Asimov gør dette på med sin robot Daneel Olivaw, er ved at vise hans ikke-menneskelighed i netop hans væremåde og opførsel. Han er altid velovervejet, logisk, blottet for impulser og løsslupne følelser, samt unaturligt fysisk stærk med ultrafine koordinerede bevægelser. Det vil sige at han, på sin måde, både skaber undren og forbløffelse blandt de han færdes med, foruden stor irritation, da han jo færdes blandt temmelig irrationelle mennesker.

Det giver mange gode (og morsomme) situationer og er derved grobund for nogle rigtig gode historier. Derfor bliver sådan en figur også nemt ret populær, og Star Trek har da også altid haft sådan en figur. Han hedder Mr. Spock.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.