Forbrydelsen

Så blev første “sæson” af Forbrydelsen afsluttet. Det er lidt underligt at kalde 10 afsnit en sæson, men det er det åbenbart i DR-lingo. Bortset fra det, så er jeg helt vild med serien. Jeg synes, den er spændende. Figurerne er interesante og flerdimensionelle, og jeg synes ikke tingene trækkes i langdrag. Det er jeg så én af de få der synes, men jeg mener til gengæld, at folk er alt for hurtige til at sige langtrukken, når det er et helt acceptabelt og almindeligt dramaturgisk kneb, at gemme nogle lunser kød, så publikum ikke får det hele serveret på en sølvbakke. Og hvad er lige problemet? Reaktionen har fra starten været: 20 afsnit! Til én forbrydelse! Det kan man ikke, og det er langt i spyttet og det bliver røvsygt osv. Samme personer sidder formodentligt og falder på røven over Jack Bauer i 24 timer. Som Per Vadmand tørt konstaterede i dk.medier.tv.

Langtrukken eller ej, så passer tidsforløbet nok meget godt for opklaringsarbejdet for en forbrydelse. Det går faktisk nok lidt hurtigere end i virkeligheden, men her kan en serie jo fjerne de dage, hvor der ikke ske noget nyt.

Noget jeg synes fungerer godt i serien, eller er et frisk pust i genren, er figuren Sarah Lund. Der er en tendens til at kvindelige opdagere skal være midaldrende, enlige, mandhaftige og drikfældige. Alternativt skal de være yngre karrierefikserede journalister. Sarah Lund er mere jordbunden. Har lige fået en ny kæreste og er altså ikke kronisk single og har en yngre søn. Derudover er hun i slutningen af trediverne og ikke fyrrene. Faktisk født samme år undertegnede, hvilket var et godt år! Samtidig har Sofie Gråbøl den styrke, at hun hun virker yngre og alligevel udstråler livserfaring. Der er noget eftertænksomt og melankolsk over hendes ansigt. Noget der udnyttes til fulde i Forbrydelsen, hvor hendes ansigt det meste af tiden udtrykker dyb koncentration uden hun virker bister eller sammenbidt. Det er bare sådan hun er. Der bliver ikke givet ved dørene med følelserne, men ansigtet udtrykker samtidig, at bagved får tankerne frit løb. Sofie Gråbøl mestrer den slags underspil til bravour og altid gjort det. Som prikken over i’et har hun den fedeste tøjstil. En islandsk sweater og jeans ser bare godt ud på alle kvinder, og er det sidste man ville forvente en opdager går rundt i, men det passer fremragende til figuren og sikkert også til arbejdet som opdager. De er skiftevis ude og inde hele tiden og meget af arbejdet er praktisk betonet. Derudover har jeg en forkærlighed for sweatre, men det er en anden snak.

Jan Meyer, spillet af Søren Malling, er også på sin måde fremragende. Kolerisk, irriterende og bange for sin egen røv, men alligevel og, trods alt, så fornuftig, at han ved, når Lund har fat i den lange anden, selvom han ikke bryder sig om det. Og han skal finde sig i en del. Lund burde ikke blive på sagen, men gør det alligevel og hun giver ham ikke meget at arbejde med, foruden hun bevidst behandler ham som en underordnet og ikke en makker.

En sidste vigtig ingrediens i forbrydelsen er det politiske spil på Københavns Rådhus. Serieskaberne har selvfølgelig ikke kunne dy sig for at bruge virkelighedens kamp om overborgmesterposten som inspiration til at få figurer fra de bonede gulve involveret i mordgåden. Toppolitikeren Troels Hartmann og hans valgkamp bliver fulgt og hans stab er på én eller anden måde del i mordet. Lars Mikkelsen spiller denne rolle på en meget sympatisk måde. Ikke ulig hans rolle som Hans Otto Kragh i Krøniken. Det er svært ikke at sympatisere med ham og jeg gruer for, at det viser sig, han har noget at gøre med mordet. Han er i hvert fald en figur, der ikke gør serien mere kedelig og bestemt ikke virker påklistret.

Eneste egentlige anke jeg har til serien er, at de forskellige personer er for hemmelighedsfulde. Det er godtnok det, der holder historien levende, idet fakta bliver afsløret i små bidder, men figurerne er for tilknappede. Hvis alle sagde sandheden ville 20 afsnit ikke være nødvendigt, men spørgsmålet er om figurernes opførsel ikke alligevel er ret tæt på virkeligheden.

Opfordring til DR-online: lad for helvede være med at bruge flash! Siden om Forbrydelsen på dr.dk er fuldstændig ubrugelig. Intet virker ordentligt, og den er ikke blevet opdateret (gætter jeg på) siden serien startede. Her skriver jeg et blogindlæg om serien, hvilket er god PR for serien og Danmarks Radio, og jeg kan ikke få biografiske oplysninger om skuespillere eller figurer og ikke et eneste billede, kan man hente. Det er åndssvagt.