Jeg har set meget frem til dette album, da jeg synes Keane’s første album var ret godt. Umådelig godt faktisk. Melodierne var lige i skabet og musikken bestod kun af klaver og trommer, samt Tom Chaplins fremragende vokal. Disse enkle klare melodier var og er rene ørehængere. Det nye album er jeg lidt i tvivl om. Har hørt det et par gange og det der slår mig som det første er, at lydbilledet er blevet mere svulstigt. Mere Cold Play-agtigt. Det er ærgerligt for det er netop dette, der gør Cold Play uudholdelig at høre på. Men lad os nu se. Første single “Is it Any Wonder” har heftigt guitar, men er svær ikke at synge med på alligevel. Det samme gælder et nummer som “Crystal Ball”, der dog også er for overproduceret i mine ører, men stadig hørbar.
Jeg giver albummet lidt mere airplay og ser om det ikke sætter sig alligevel.