Sylvester Stallone er Kristus på korset og Jean Claude Van Damme er helpervers homoerotik. Det er nogle af Rikke Schubarts velunderbyggede påstande i hendes analyse af actionfilm gennem tiden. Rikke Schubart er nemlig noget så sjældent som ekspert i actionfilm og har skrevet en ph.d. om emnet. Konklusionerne fra denne har hun samlet i bogen “Med vold og magt – actionfilm fra Dirty Harry til the Matrix”.
Krudt, kugler og amerikansk populærkultur
Er actionfilm ikke bare film med biljagter, krudt, kugler og eksplosioner? Jo, det er på sin vis rigtigt, men det er også de dyreste og mest populære film, der bliver lavet og derved også indbegrebet af Hollywood og amerikansk populærkultur. Det er en tydelig genrefilm med sine egne temaer, konflikter og mytologi. Set i lys så er det faktisk underligt, der ikke er forsket mere i actionfilm. Det råder Rikke Schubart bod på og heldigvis for det. Hun er en skarp analytiker, og hun er også en fremragende formidler, og der er ingen tvivl om, hun selv holder meget af den genre, hun skriver om.
Den spæde start
Men hvad er actionfilm og hvornår blev det en genre? Den blev først defineret sidst i 60’erne og starten af 70’erne med filmene Bullitt, Dirty Harry og The French Connection. Der har selvfølgelig været actionscener i de såkaldte adventure- og agentfilm, men de foregår ikke i en realistisk virkelighed. Og det gør hele forskellen. Bullitt bliver berømmet for sin biljagt og historien i The French Connection er faktisk skrevet rundt om en biljagt, der skal overgå den i Bullitt. Alligevel er det Dirty Harry, der løber af med sejren, som alle actionfilms fader. Dirty Harry er nemlig prototypen på en actionhelt. Han er en martyr. Han ofrer sig for samfundet, selvom samfundet (eller loven) foragter ham og hans metoder. Han har nemlig en mission. Og fordi han ofrer sig får figuren et mytologisk islæt. Det er heller ikke tilfældigt, at han får tæsk under et kors og overfaldes under et kæmpeskilt med ordene “Jesus Saves”.
Den endelige form
Derved har du ingredienserne til en actionfilm: actionscenen, actionhelten og mytologi. Som en anden kristus skal helten gennemføre passionen bestående af udstødelse, udvælgelse, ofring, genopstandelse og hævn. Tydeligst illustreret i Rambo: First Blood II. Ikke stor filmkunst, men alligevel en af de største kassesucceser nogensinde. Hele verden elsker Rambo.
Tager du et snit ned gennem de fleste actionfilm, så passer pengene. Helten er en outsider, men udvælges til et job eller melder sig frivilligt. Eller er som John McClane på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Det sker også, at konen eller datteren kidnappes. Så ofres helten: Rambo forlades, detektiven suspenderes eller sendes på tvungen orlov o.lign. I denne fase bliver helten typisk udsat for alverdens lidelser og ofte tortur. I actionfilm der styrker torturen helten. Ja, det gør den. Alle andre bliver svækket, men ikke en actionhelt. Til sidst slipper helten uværgeligt fri og så er det tid til genopstandelse og hævn. Igen illustreres det bedst af Rambo: Murdock … I’m coming to get you!
Det er grundelementerne eller grundformatet i en actionfilm, men de tegnes i høj grad af actionhelten, samt nogle bestemte skuespillere, som bidrager til at at variere og præge actionfilmene på hver sin måde. Og det er faktisk her Rikke Schubart bliver rigtig underholdene og rammer plet i mine øjne. Det vil jeg komme ind på i nogle senere indlæg.