Et McJob

McDonalds er negative over at et hjernedødt, udsigtsløst og dårligt lønnet job bliver kaldt et McJob og nu er optaget i de store ordbøger. De mener ikke selv at deres virksomhed er et dårligt sted at arbejde. Det er det sikkert heller ikke, men mange søger jo job hos McDonald, fordi de netop bare skal have noget at lave og tjene nogle basører. Så for dem er job eller et McJob jo lige fint. Hvad havde de regnet med? Alting hedder jo noget med Mc i deres kæde. Betegnelsen G.I. opstod på samme måde. Det står for galvanized iron, men endte med at stå for Government Issue og siden det stod på næsten alt udstyr i den amerikanske hær var der ikke langt til at soldaterne brugte det om sig selv.

I det mindste er der ikke noget der hedder McWC, McPapbæger eller McFedtprocent endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.