Star Trek

Star Trek er serien (både film og tv), der aldrig slutter. Heldigvis for det. I de sidste mange år har der dog været en del stardates mellem de gode Star Trek eventyr. Serien ‘Enterprise‘ var et frisk pust, da den var en prolog til den oprindelige serie. Skibet, besætningen og det var mindre sofistikeret, og var på den måde en kontrast til ‘The Next Generation‘, som var en klar opgradering af den oprindelige serie. ‘Enterprise’ blev dog aldrig den succes, som alle havde håbet på. På filmsiden er den oprindelige besætning blevet afløst af næste generation i filmen ‘Generations‘ og der er blevet lavet tre yderligere film med Picard og hans folk. Uanset om det var det ene eller andet crew, så blev filmserien nærmest kun blev holdt i live af skuespillerne, som ofte også instruerede filmene. Både team Kirk og team Picard havde nok gejsten, men tiden var løbet fra dem. Der skulle ske noget nyt.

Overraskende nok, så var det ingen ringene end J. J. Abrams, der skulle vise vejen. I serien ‘Alias’ genopfandt han den tempofyldte musikvideostil, som Michael Mann brugte i ‘Miami Vice’ og serien ‘Lost’ er helt unik. Med andre ord virker han som det helt rigtige valg til at genoplive Star Trek  –  selvom det er meget farligt territorium at bevæge sig ud på. Lykkedes det det så? Ja, det er gør det faktisk. Sammen med manuskriptforfatterne Roberto Orci og Alex Kurtzman fortæller han historien om Kirk, Spock og de andre fra deres tid i akademiet til de havner på Enterprise. Men samtidigt har de været så sindrige at lave en tidssløjfe, så historien genfortælles, men ikke den historie vi allerede kender. Det er genialt.

Det er selvfølgelig en utaknemmelig opgave at besætte rollerne i sådan en relancering af Star Trek. Det er dog lykkedes udmærket. Særligt Spock bliver leveret meget overbevisende af Zachary QuintoZoë Saldana spiller Uhura og det er da glædeligt, men ikke overraskende. Til gengæld er Karl Urban som McCoy et pudsigt og rigtig godt valg. Det er faktisk kun Chris Pine som Kirk, der irriterer mig lidt, men spørgsmålet er om det ikke er en kvalitet ved netop den rolle. Den unge Kirk skal jo være en oprører og ualmindeligt øretæveindbydende og det gør Chris Pine udmærket.

Star Trek er klar til at udforske nye grænser og jeg glæder mig ret meget til at se de næste film med den nye besætning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.