Der var jo engang nede i firserne, hvor jeg gik *op* i musik. Det betød s’gu noget hvad man lyttede til og man sagde med stolthed i stemmen “Der er ikke ét album i min samling, som jeg ikke kan lide”. Underforstået, at fejlkøb eksisterede ikke og man sørgede simplethen for at luge ud i de mest pinlige fejlkøb uden at nogen opdagede det.
Jeg er blevet klogere siden. Selv svipserne kan have sin charme mange år efter og Mel & Kims album kan have nostalgiske kvaliteter, selvom både albummet og pigerne var døgnfluer.